Teknologi har gjort det muligt for os at finde informationer hurtigere end nogensinde

For blot 30 år siden var det ikke så nemt, at finde ud af ting som det er den dag i dag. Hvis vi tænker tilbage til 1990 – de af os der kan det – så vil vi se en verden til forskel. Hvis du ville vide noget relevant dengang, så skulle du læse en bog, en avis eller andet fysisk information.

I dag har du mere information i lommen end nogen nogensinde kunne forestille sig. Hvis du har et spørgsmål – uanset hvad dette måtte være, så er chancen for, at du kan finde det med din smartphone ekstremt stor.

Måden hvorpå vi tilgår information i disse dage er så hurtig, at vi kan forbinde hele verdenen i løbet af ingen tid. Det betyder jo i praksis, at hvis vi gør en opdagelse i Danmark, så vil de i udlandet kunne se det med det samme. Vores internationale samarbejder – især på den medicinske front er blevet forbedret markant.

Informationer står ikke alene

Selvom information og viden er ekstremt vigtig for, at kunne forstå verdenen bedre, så kan det ikke stå selv. Teknologien i f.eks sundhedsvæsenet i kombination med den information vi lynhurtigt kan dele, har gjort, at vores succesrate på forskellige behandlinger er blevet øget markant.

Lægerne kan reparere skader som for blot 10 år siden ikke kunne repareres. Det ville aldrig være sket, hvis det ikke var for internettet og dets muligheder. Muligheden for, at dele erfaringer verdenen over har gjort, at vi står hvor vi gør i dag.

Se blot på noget så vildt som Covid-19. Du kan lave en hurtig Google-søgning og finde ud af hvor mange smittede der er i hvert enkelt land. Så snart de finder en ny mutant i ét land, så ved de andre lande besked stort set lige bagefter – dette hjælper os med, at spore og foretage de foranstaltninger der skal til for, at stoppe eventuel spredning med en ny variant/mutation.

Information har da også dets negative sider

Hvis man kigger tilbage på de som opfandt internettet i sin tid, så kan man tvivle på om deres idé, af internettet var at spilde millioner af timer dagligt på, at se sjove videoer af katte

og hunde. Måske deres vision var anderledes end dét, at opleve mobning og udskamning som aldrig før. Hvem ved – det er stof til en anden artikel.

Teknologien har gjort ufatteligt meget for os – og for det skal vi være taknemmelige.